Mand brugte forklædt NES Zapper som våben i bankrøveri

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-04

Der er en række spiludviklere der har lavet akkompagnerende hardware, og visse af disse ligner skydevåben, der blandt andet har kunnet købes sammen med spil som eksempelvis Time Crisis. Én mand i Mexico så sit snit til at benytte netop et af disse legetøjsvåben til at røve en bank.

NintendoLife kan rapportere, at en mand for nylig røvede en bank i Hermosillo, Mexico, og at han brugte en NES Zapper controller fra 1984 som våben, dog havde han viklet den ind i sort tape, så det var svært for de ansatte at se om det nu var et ægte våben.

Det må man dog også sige er nødvendigt for autenciteten, da en NES Zapper er orange. Efter manden flygtede beskrev de ansatte hans udseende til ordensmagten, som sidenhen fandt og arresterede ham. Han er tilsyneladende involveret i over 15 kriminalsager.

Du kan se en NES Zapper herunder, samt den han brugte.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage