Rygte: Dette års Call of Duty-kampagne er et Modern Warfare 2 remaster

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-07

I år er det Infinity Ward der står for skud, og skal udgive et stort Call of Duty-spil. Vi ved endnu ikke om spillet vil følge i Call of Duty: Black Ops 4's fodspor og skære kampagnen helt fra, men skal man tro et nyt rygte, så gør de noget lidt ind imellem.

Et nyt rygte er nemlig dukket op på internettet, der angiveligvis er sammensat af en insider med kendskab til udviklingen. Listen af detaljer er blandt andet dukket op på Twitter.

Her fremgår det at spillet åbenbart er Call of Duty: Modern Warfare 4, og vil bestå af en kampagne, multiplayer, battle royale og Zombies. Kampagnen er dog ikke ny som sådan, men et remaster af kampagnen fra Call of Duty: Modern Warfare 2.

Åbenbart vil battle royale se meget ud som Blackout, men have fokus på sneklædte områder som man krydser ved hjælp af snescootere.

Er du tilfreds med dette, skulle det vise sig at være sandt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage