The Batman går i fuld produktion til november

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-07

Den første store Batman-film efter The Dark Knight-trilogien har været besværlig at sætte sammen, og selvom det endnu ikke vides om Ben Affleck egentlig vender tilbage som den ikoniske karakter, så har instruktør og manuskriptforfatter Matt Reeves arbejdet på et manuskript, og det lader til at studiet ved hvornår produktionen for alvor begynder.

For nylig diskuterede Aaron Couch og Borys Kit fra The Hollywood Reporter om planerne for filmen i Heat Vision, og her sagde de at filmen står til at gå i fuld produktion til november.

Couch sagde dog, at det ikke forventes at Affleck vender tilbage, og da han så blev spurgt om hvornår vi mon så får at vide hvem der skal spille Batman fremadrettet svarede han:

"The script is basically in, although Reeves will continue tweaking it and working on it. And I'm hearing the studio wants to start shooting in November. So let's say between now and then?"

Filmen forventes efterfølgende at få premiere i den første halvdel af 2020.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage