Valve hyrer Half-Life 2-forfatter tilbage ind i firmaet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-07

Som årene gik efter udgivelsen af Portal 2 i 2011 blev det mere og mere tydeligt at Valve var mere interesserede i at skabe hardware og bygge videre på Steam-platformen end at udvikle traditionelle spil, og det resulterede i at en masse ikoniske udviklere forlod virksomheden.

Sidste år afslørede CEO Gabe Newell dog, at de ønsker at være mere ligesom Nintendo, og at vi snart vil se flere traditionelle spiludgivelser. Man kan allerede se effekten af denne strategiske omlægning nu.

Selvom Valve ikke har officielt afsløret det, så fremgår det ovre hos Shacknews at én af de centrale manuskriptforfattere bag en række ikoniske Valve-spil, deriblandt Portal 2 og Half-Life 2, Erik Wolpaw, er tilbage hos virksomheden.

Bekræftelsen kommer sjovt nok igennem et billede af en samtale imellen anonym og Gabe Newell, hvor Newell bekræfter at Wolpaw er tilbage, og hans navn fremgår også dybt ned i rulleteksterne på det nye spil Artifact.

Spørgsmålet er så bare, hvad Wolpaw skal arbejde på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage