Devil May Cry 5 lader til at have imponeret næsten alle til diverse messer og via de forskellige gameplay trailer Capcom har udgivet siden afsløringen ved sidste års E3. Som bekendt udkommer spillet til marts, og allerede nu har brugere på Xbox One eksklusivt kunne prøve en demo. Dog ved vi nu at spillet får endnu en demo, og at flere kan være med denne gang.
Spillets officielle Twitter-konto har nemlig afsløret, at en ny demo ankommer d. 7 februar, og at spillere på både Xbox One og PlayStation 4 kan være med denne gang.
"Huge thanks to everyone who downloaded and tried out the #DMC5 Xbox One demo! As of today, it will no longer be available for download, but it's still playable if you have it on your system.
⚡️ A new demo is coming Xbox One and PS4 on Feb 7th! ⚡️"
Demoer er der efterhånden langt imellem - er du glad for at Capcom udgiver disse?