For ikke synderligt længe siden udgav Rockstar Red Dead Redemption 2, og selvom de uden tvivl har i sinde at støtte Red Dead Online i samme stil som GTA Online, så er arbejdet på det næste spil uden tvivl gået i gang, og alt tyder på at dette spil bliver "next gen".
Om ikke andet fremgår det af et jobopslag hos Rockstar i Indien, at den Senior Environment Artist de leder efter skal være til at skabe "next-generation worlds".
Ikke bare det, Rockstar leder også efter en til deres New York-studie, og denne person skal være med til at redesigne deres Motion Capture-teknologi, så de kan lave mere troværdige animationer.
Hvad tror du at Rockstars næste spil er?