Sidste år kunne alverdens Xbox 360-spillere rejse galaksen tynd i Biowares fænomenale Mass Effect, og nu kommer turen så til PC-ejerne. Efter at EA sidste år opkøbte det succesfulde firma, er det nemlig blevet besluttet, at udgive rollespillet til den mest udbredte spilplatform: PC'en.
Mass Effect er i sin Pc-form naturligvis optimeret til platformen og det betyder bl.a. at man har optimeret styringen til tastatur og mus, har skabt en højopløselig grafik, et nyt afkodningsmini-spil samt en mulighed for at justerer styringen og tildele ens færdigheder forskellige hot keys. Desuden kommer Pc-udgaven med en bedre funktionalitet og overblik.
Spillet lanceres i maj måned.