Så er der ikke så lang tid igen. Senere på ugen, d. 17 januar for at være specifik, afsløres Mortal Kombat 11 endelig "rigtigt" via gameplay, afsløringer og meget andet ved et såkaldt Community Reveal Event, hvor Gamereactor naturligvis deltager.
Dog har udvikleren Netherrealm ikke helt kunne holde tilbage med små afsløringer hist og her, deriblandt et billede af hvordan Raiden kommer til at se ud inde i spillet.
Og nu følger de så trop, for den officielle Twitter-konto afsløret hvordan selveste Scorpion ser ud inde i spillet. Du kan se ham herunder.