Lige præcis som Game Developers Conference går i gang, har Nintendo udsendt to billeder fra Mario Kart Wii, der som bekendt er på vej til firmaets meget populære konsol.
Spillet kommer til at indeholde 32 baner, hvoraf 16 er helt nye, mens resten er gamle favoritter. Som det fremgår af billederne, er det ikke kun gokarts man kan køre i denne gang, men også på motocross-cykler.