Age of Conan på Xbox 360

GDC: Du kan komme til at vente
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-02-20

Age of Conan har været undervejs i mere end fire og et halvt år, så når spillet (forhåbentlig) udkommer dette forår, så er der visse spillere, der har ventet rigtig længe på at få lov til at give den som barbar.

På årets GDC fik MTV en snak med Funcom, der kunne fortælle, at mens der stadig foreligger planer om at udgive en Xbox 360-udgave af Age of Conan: Hyborian Adventures, så arbejdes der først og fremmest med PC-udgaven, der som bekendt er centeret omkring tastatur og mus. Når det kommer til X360-versionen af samme, skal alle spillets kommandoer presses ned på joypaddet og det er straks langt mere besværligt.

Derfor er det heller ikke sandsynligt at spillet udkommer i år på Xbox 360, og slet ikke da firmaet langt fra har løst problemerne omkring joypad-styringen. Vi afventer flere informationer fra GDC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage