I løbet af de seneste par år har det stået klart i rapporter fra hele verden, at det digitale salg langsomt men sikkert overtager det fysiske. Det betyder dog stadig ikke at visse udgivere kan overraske på det fysiske marked.
GamesIndustry har samarbejdet med Gfk og UKIE om en større rapport om det fysiske spilmarked i England.
På toppen af listen over de udgivere med størst markedsandel ser vi EA, som nærmest udelukkende skyldes FIFA 19. Deres andel var hele 14.7% i 2018, men faktisk har EA set et stort fald her, for sidste år var den hele 17% og i 2016 22%.
Take-Two så dog en gigantisk stigning, som primært skyldes lanceringen af Red Dead Redemption 2, der solgte 1.76 millioner fysiske enheder i 2018 i England. Samtidig med det sælger Grand Theft Auto V stadig godt i landet, og det resulterede i en stigning fra 5.8% i 2017 til 11.9% i 2019.
Samlet set kom Nintendo ind på en andenplads med 14.1%, som er imponerende når nu de udvikler indhold til primært én konsol. Stort set samtlige Nintendo Switch-udgivelser har klaret sig fortrinligt, som giver det positive tal.
Electronic Arts - 14.7%
Nintendo - 14.1%
Take-Two - 11.9%
Activision-Blizzard - 11.6%
Sony - 9.6%
Ubisoft 7.7%
Warner Bros. Interactive Entertainment - 6.5%
Microsoft - 5.2%
Bethesda - 3.9%
Square Enix - 2.4%