Rockstar sagsøges nu af det "rigtige" Pinkerton-bureau

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-15

Som bekendt krydser man klinger med lovens lange arm adskillige gange i løbet af Red Dead Redemption 2, og her er det særligt Pinkerton Detective Agency der volder problemer. Dette var et prominent bureau og en del af regeringens bekæmpelse af kriminalitet i udgangen af det vilde vesten, sent i det 19. århundrede og i starten af det 20. århundrede, men alligevel mener en virksomhed at Rockstar nu skylder dem penge.

The Verge kan rapportere at et firma ved navn Pinkerton Consulting & Investigations har sendt Take-Two Interactive en "Cease and Desist Order" tilbage i december, og nu kræver de royalty-betalinger fordi Rockstar angiveligvis bruger deres navn i spillet.

Dog har Take-Two fyret tilbage med deres eget søgsmål imod bureauet, fordi de argumenterer for at det en del af den historiske periode spillet afbilleder, og derfor omfattes af Fair Use-politikken.

Det vides endnu ikke om sagen skal afgøres i retten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage