Rygte: Warner Bros. arbejder allerede på spin-off til Detective Pikachu

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-15

Selvom den kommende Detective Pikachu-film lader til at være ganske bizar, så tyder noget på at fans verden over er ret så interesserede i denne mærkværdige blanding af diverse elementer. Dette har givet Warner Bros. selvtilliden til allerede nu at bygge videre på universet.

Ifølge en større rapport ovre WeGotThisCovered er arbejdet allerede i gang på et spin-off af filmen, og denne skal angiveligvis fokusere mere på én af de Pokémon som bliver vist frem i Detective Pikachu.

Præcis hvilken Pokémon det er vides ikke, men rygtet siger at det meget vel kunne være Mewtwo, der angiveligvis også er skurken i denne første film.

Én ting er sikkert - Warner Bros. er glade for responsens på den første trailer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage