Selvom offentligheden endnu ikke har set noget som helst konkret til Death Stranding, udover den ene enigmatiske filmiske trailer efter den anden, så tyder alt på at Kojima Productions har fremvist gameplay bag lukkede døre til en række branchefolk.
De seneste på listen der har kigget nærmere på spillet er insturktøren bag Horizon: Zero Dawn Mathijs de Jonge og Guerrillas direktør Herman Hulst, og de har vist kun rosende ord til overs for oplevelsen.
Hulst skrev blandt andet følgende via Twitter:
"Three years ago we gave @KojiPro2015_EN a copy of our @DecimaEngine in this box. Today @HIDEO_KOJIMA_EN came back to @Guerrilla to show us the incredible things he's making with it in #DeathStranding. So impressed!"
de Jonge var hurtig til at bakke op om Hulsts besked ved at sige at demoen efterlad ham uden ord:
"Very impressive what we saw today, left me speechless..."
Så er spørgsmålet bare hvornår vi ser spillet i aktion.