Vi glæder os afsindig meget til Little Big Planet og glædes derfor hver gang der slipper nye billeder ud fra Media Molecules lovende spil. Samtidig med at billederne sendes ud, meddeler man også at Little Big Planet netop nu er i alfa-stadiet, og altså nærmer sig sin færdiggørelse. Tilbage står finpudsning og justering, inden betaen starter til sommer, så Little Big Planet kan være i topform når det slippes fri til efteråret.