Selvom at AMD's modsvar på Nvidias nye RTX-serien, Radeon VII, lover meget direkte konkurrence med sin 7nm-teknologi og 16GB HBM2 RAM, så tyder alt på at der ikke ved lanceringen vil være tredjepartsdesigns tilgængelige. Det var der nu heller ikke med Vega-kortet i starten, og det ligner kraftigt at man følger samme strategi - måske for at sælge flere af sine egne kort direkte?
ifølge den tyske Tom's Hardware er "en kinesisk kollega" citeret for følgende:
"regarding AMD ... the quantity of Radeon VII is strictly limited ... not sure if AMD will open AIB to have an own design later"
Så er spørgsmålet bare om det er 7nm-fabrikationen der er begrænsningen, er det HBM2-hukommelsen, som før har skabt problemer da man ganske enkelt ikke kunne skaffe nok, eller har AMD valgt at allokere mere fabrikskapacitet til deres CPU-produktion?
Sikkert er det i hvert fald at tilgængelighed er en meget vigtig faktor hvis man gerne vil sælge en masse grafikkort, og har en direkte konkurrent der allerede sidder veletableret på markedet.