Discovery-serie som spil

Krabbefiskeri på Bering Havet
Tekst: Mikael Hansen
Publiceret 2008-02-28

På Discovery Channel har de for tiden en serie som er blevet vældig populær hos seerne. Krabbefiskerne i "Deadliest Catch" arbejder under nogle af de hårdeste forhold på Bering Havet, og det drama der udspiller sig mændene imellem og med at fange krabber på den vindblæste kutter, er der nu nogen der har fundet på at spilmatisere.
Greenwave er en ny spiludgiver, og det er dem der i dag har annonceret Deadliest Catch Alaskan Storm, til Xbox 360 og PC, baseret på den populære Discovery serie. I spillet vil man kunne vælge imellem 4 forskellige krabbe-både (her i blandt Northwestern, Cornelia, Marie og Sea Star, alle kendt fra programmet). Derudover vil du også kunne designe din helt egen krabbebåd.

Som et andet pirat-eventyr skal du nu til at hyre mandskab til din båd, og derefter går turen så ud på det sorte hav, for at fange krabber.
Selvom idéen lyder lidt tåbelig, og ofte er licens-spil ikke meget værd, så lægger Greenwave alligevel en masse kræfter ind for at gøre spillet så autentisk som muligt. I samarbejde med United States Geological Survey har de genskabt over 54.000 km af kystlinjen ud til Bering havet, og også vejr og fiskeforhold vil blive skabt ud fra autentiske data. Spillet vil spænde over flere fiske sæsoner og indeholde et væld af individuelle missioner og små arkadespil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage