Forleden fortalte vi om Capcoms planer om at relancere Resident Evil Zero på Wii, og nu kommer det så frem at der indtil videre kun er planlagt en japansk udgave af spillet.
Både Capcom Entertainment og Capcom Europe har meldt pas til titlen, og hvorvidt spillet nogensinde kommer til USA eller Europa kommer derfor meget an på succesen i Japan. Som vi har set før med Resident Evil 4, kan det godt ske at et spil overgår alle forventninger, og derfor alligevel finder vej til de øvrige markeder, så lad os ikke helt fraskrive titlen endnu.