Begge Deadpool-film har været uhyre succesfulde, både blandt anmeldere, fans og økonomisk, så derfor kunne man godt blive fristet til at tro at et nyt kapitel var en selvfølge. Men snart bliver 20th Century Fox en del af Disney, så derfor er samtlige igangværende serier naturligvis til op til overvejelse - alligevel har den selvbevidste antihelt fået en film til.
Til en begivenhed i Kina har Variety snakket med skuespiller Ryan Reynolds om karakterens fremtid under ny ledelse, og her bekræftede han at en 3'er er under udvikling.
Dog fortæller han samtidig at denne film vil "go in a completely different direction," uden at dele yderligere detaljer om hvad han mener. Han tilføjede dog at superhelteuniverser ofte mangler at forny sig selv, og at "often they reboot or change a character maybe like four movies too late."
Synes du også at Deadpool-universet skal ændre sig, eller skal det bare blive ved i samme stil som de foregående to.