Scott Miller fra 3D Realms har i et interview med IGN fortalt, at firmaet regner med at kunne levere helt nye portal-oplevelser og ideer, og dermed igen tage føringen over Valve, der med Portal lavede et yderst fascinerende spil. Han sagde bl.a.:
"Mens Prey pionerede portal-konceptet, så tog Valves Portal konceptet til helt nye højder. Det viser virkelig hvad du kan gøre, når du fokuserer udelukkende på en central gameplay-funktion."
Og han fortsatte:
"Så mens Portal virkelig imponerede os dybt, så har det også inspireret os til at betale Valve tilbage og forhåbentlig tage samme syvmileskridt som de tog i forhold til Prey. Vi tror på, at vi har en masse gode ideer til portaler, der forhåbentlig fortsat vil gøre kapløbet mellem os interessant."