Gran Turismo 5

Skaden på bilerne kommer snart
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-03-27

I det kommende blad vil du kunne læse hvad vores egen bilspilsekspert Henrik Bach helt præcis synes om Gran Turismo 5 Prologue, men indtil da vil vi lige dele denne udtalelse fra skaberen af serien med dig:

Omkring Gran Turismo 5 og dets stadig manglende skade på bilerne sagde Kazanori Yamauchi for nyligt:

"Vi havde en masse diskussioner med bilproducenterne og selvom de i starten hadede ideen om skade på deres biler, er de langsomt begyndt at vende sig til ideen. Der er stadig et par stykker vi mangler at overbevise. Forvent skade på bilerne i den nærmeste fremtid: meget, meget snart"

At bilerne ikke kan tage skade er et af seriens absolut største kritikpunkter og har været det siden det alder første spil i serien blev udgivet. Underligt har det også altid virket at konkurrerende serier som Forza eller Project Gotham Racing ikke har haft noget problemer med det.

Omvendt kan det være en indikation af at den endelige udgave af Gran Turismo 5 vil byde på mindst en længe ventet nyhed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage