En række rapporter igennem årene har peget på, at Apple ønsker at blive mere seriøse hvad angår spil, om det så er ved at udgive en dedikeret konsol, deres egen controller eller begynde at publicere deres egne spil. Nu er en ny rapport ankommet, der siger at de vil konkurrere imod Amazon, Google og Microsoft på streamingmarkedet.
I en lang rapport ovre hos Cheddar fremgår det at Apple er begyndt at designe en streamingtjeneste til spil med diverse spiludviklere, og faktisk har de været igang de seneste seks måneder.
Dog slår rapporten fast at "the service is still in the early stages of development, and Apple could ultimately decide to abandon it," men hele fem uafhængige kilder har fortalt folkene bag rapporten at Apple også overvejer at blive en god gammeldags spiludvikler.
Om hvorvidt dette så skal lede til at de har deres egen platform, eller om det forbliver på iPhone, iPad og AppleTV vides ikke.