Mere om Gears of War 2

Interessante detaljer afsløres
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-04-08

I det seneste nummer af det amerikanske spilmagasin Game Informer, blev de første konkrete informationer omkring Gears of War 2 forleden afsløret.

Toeren foregår seks måneder efter etteren, og hvor det første spil var meget personligt og stort set kun handlede om Marcus Fenix og hans deltagelse i krigen, så vil toeren tage lidt større støvler på om mere handle om krigen mellem menneskeheden og Locusts. Denne gang jagter Fenix og resten af drengene også Locusts under jordens overflade.

I Gears of War 2 introduceres vi også for en del nye karakterer, hvilket betyder, at Marcus og Dom, i begyndelsen af toeren slår sig sammen med Tai Kaliso og Dizzy (Cole og Baird kommer tilbage senere) Tai beskrives som en meditativ og åndelig soldat, der drives af ære. I mens er Dizzy blevet en del af COG, efter at enheden reddede hans familie. Som betaling for dette arbejder han nu for COG-trupperne. Han kører desuden i en stor Derrick, som han kalder Betty.

Spillet skulle endvidere indeholde en smule personlig historie, når det kommer til Dom. Hans kone forsvandt i ruinerne efter det første store angreb, og derfor kommer Maria Santiago til at spille en større rolle i Gears of War 2.

Artiklen kan også fortælle, at det meste af spilmekanikken står uforandret i denne omgang, og at Epic i det store hele kun har ændret på, hvor Marcus og vennerne kravler i beskyttelse - som udgangspunkt holder de sig væk fra hjørnerne. Desuden er der langt flere Locust-soldater at slås i mod i toeren, noget som mange nok havde regnet med, efter at have set den tekniske demo på GDC.

Som sædvanlig var det også et Cliffy B-citat i artiklen, og det var naturligvis et af de store af slagsen: "Vi har monstre i toeren, der får Brumak til at ligne en baby panda."

Så er der vist lagt i kakkelovnen til action.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage