Nintendo Switch udkom til stor fanfare for lige under to år siden, og siden da har konsollen været på lidt af en kometkurs, og solgt mange, mange millioner enheder. Vigtigst af alt har det fået Nintendo tilbage på landkortet efter den skuffende Wii U.
For udviklere lader det dog til at Nintendo nu er nogle af de bedste at arbejde med når det gælder udgivelsen af mindre spil på Switch, og derfor fører de i en ny undersøgelse. I anledning af den kommende GDC-messe er den store årlige undersøgelse kaldet "State of the Industry" blevet udgivet, og her er 4000 udviklere blevet spurgt om deres planer og forhold til forskellige emner.
Af de adspurgte sagde 45% at de er mest interesserede i at udvikle software til Nintendo Switch, og efterfølgende kommer PS4 med 38% efterfulgt af Xbox One med 28%.
Og det er ikke svær at se hvorfor. Hele 24% af de udviklere der har udgivet på Switch siger at salgstallene var langt over forventing på platformen.