Sony-chef tror ikke at streaming tager over for konsoller lige foreløbig

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-05

Sony har haft deres PlayStation Now-tjeneste kørende i lang tid, men med blandede resultater. Dog lader en række konkurrenter, såsom Microsoft og EA til at satse stort på spilstreaming i fremtiden, men spørger du Sony, så vil der gå lang tid før det kan ses som reel konkurrent til den nuværende status quo.

I deres seneste investormøde siger CFO Hiroki Totoki, at han ikke regner med at streaming vil overtage markedet lige foreløbig.

Totoki blev spurgt om hvorvidt traditionelle konsoller ligefrem er i fare som resultat af de store planer der er for at overgå til streaming, men han svarede at der vil gå lang tid før Cloud-baserede løsninger kan ses som et reelt alternativ til at købe en traditionel konsol.

Det lader til at Sony stadig vil gøre tingene på den gammeldags facon, i hvert fald et godt stykke tid endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage