Creative Assembly er hovedsageligt kendt for at lave Total War-strategispil, men de har trådt udenfor deres comfort zone en enkelt gang før via det fantastiske Alien: Isolation. Efter mange rygter har vi nu endelig fået bekræftet, at de vil gøre det igen.
Creative Assembly har nemlig afsløret via studiets officielle Twitter, at studiet igen arbejder på et skydespil i førsteperson. Dette er dog en ny serie, snarere end en fortsættelse til Isolation.
Den første udefra der lader til at have set spillet i aktion er filminstruktør Neil Blomkamp, der har kaldt spillet "Extremely cool" med et "amazing core concept".
Igen - vi ved endnu ikke hvordan spillet ser ud. Forhåbentlig afsløres det inden længe.