Rygte: Witcher-forfatter bliver yderligere kompenseret af CD Projekt RED

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-05

Forfatteren bag The Witcher-romanserien, Andrzej Sapkowski, har i årevis brokket sig over at CD Projekt RED for mange år siden købte rettighederne til at lave spil baseret på hans bøger for bare 60.000 danske kroner. Faktisk har Sapkowski flere gange hentydet til, at han burde have fået mere, nu hvor spillene har været så succesfulde.

Sidste år påbegyndte han en juridiske proces for at få yderligere kompensation, noget som CD Projekt RED tog afstand fra, men det lader til at de to parter har nået en aftale. Ifølge polske Puls Biznesu (via WCCFTech) får Sapkowski ikke det adspurgte tocifrede millionbeløb, men alligevel en pæn sum.

Angiveligvis har Sapkowski ikke noget juridiske krav på pengene, men CD Projekt RED ønsker at fastholde et relativt godt forhold til forfatteren, særligt når de en dag skal vende tilbage til Witcher-serien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage