En række forskellige rapporter er dukket op i løbet af det sidste års tid, der alle hentyder til at Apple vil satse mere på spil fremadrettet. Om det så er via en dedikeret spillekonsol, en ny iPod Touch med spilfokus eller en streamingtjeneste, så siger alle disse rygter, at vi snart kommer til at se flere spil fra tech-giganten.
Hvis du spørger én analytiker, så ville det give mening for Apple at investere i en udgiver i stedet, og han mener at Activision er en oplagt kandidat.
Analytiker Samik Chatterjee, der arbejder for J.P. Morgan, har fortalt CNBC, at det giver mening for Apple at direkte købe Activision.
Faktisk siger Chatterjee, at det er mere sandsynligt at Apple vil købe sig til en større markedsandel snarere end at starte store tjenester selv, og her kan Netflix, Activision, Blizzard og/eller Sonos være gode muligheder.