Monster Hunter: World har solgt over 11 millioner eksemplarer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-06

Det er svært at underkende hvor langt Capcom er kommet som udgiver i løbet af det seneste års tid. De er blevet kåret som værende 2018's bedste udgiver hos Metacritic, og har haft rekordstor omsætning. Det skyldes primært Monster Hunter: World, som nu har nået en ny milepæl.

For nylig udgav Capcom nemlig deres seneste finansrapport, der i øvrigt viser sunde tal over hele linjen, samt udsigt til yderligere profit i form af Devil May Cry 5.

I rapporten fremgår det at Monster Hunter: World har passeret 11 millioner solgte eksemplarer. Dette tal forventer Capcom stiger yderligere når Iceborne-udvidelsen ankommer senere på året.

Det vides endnu ikke om holdet bag er gået i gang med en efterfølger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage