Kan du huske Fatal Inertia, det Wipeout-lignende racerspil fra Koei? Først var det en eksklusiv lanceringstitel til PlayStation 3, så blev det forsinket, og før PS3-ejere fik set sig om, så var det udgivet på Xbox 360. Nu vender spillet tilbage til PS3, men udelukkende som et download-spil over PSN, og med den nye titel Fatal Inertia EX. Mike Bond, der er lead producer på projektet forklarede situationen således:
"Efter lanceringen af Xbox 360-udgaven, havde vi en unik situation, der tillod os at overveje, hvad der skulle gøres ved PlayStation 3-udgaven. Og efter at have set hvordan antallet af brugere er vokset på PSN, og med spillets multiplayer-funktion taget i betragtning, så følte vi, at spillet bedst var tjent med at blive brugt online."
Spillet lanceres engang sent i maj til en pris på omkring 29.99 dollar (ca. 150 kroner)