Det sidste Ninja Gaiden

Ninja Gaiden 2 er seriens svanesang
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-05-14

Det amerikanske site Kotaku har for kort tid siden ført et interview med Team Ninjas Itagaki-san, i hvilket den karismatiske leder siger at Ninja Gaiden 2 til Xbox 360, meget vel kan blive det sidste spil i serien, da han føler teamet har opnået alt hvad de ville med serien.

Itagaki-san udtaler således:
"Personligt mener jeg at vi har skabt den definitive udgave af serien i 3d, så jeg planlægger ikke at lave andre spil i serien. Jeg håber at fansne vil se dette (Ninja Gaiden 2) som seriens svanesang"

og fortsætter

"Jeg synes at vi formåede at opnå alt hvad vi ville med dette spil, så alt andet ville være omsonst".

I stedet for flere ninjaeventyr udtaler Itagaki-san at han håber i fremtiden at kunne prøve sig med et helt nyt projekt, som eksempeltvist et spil sat i anden verdenskrig.

"Jeg synes det ville være cool at lave noget lignende det Clint Eastwood laver om den tidsperiode" med hvilket hen referer til Flags Of Our Fathers og Letters From Iwo Jima som viser krigen fra flere forskellige sider.

Vi glæder os til at høre hvad det næste projekt bliver fra den japanske udvikler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage