Respawn vil fortælle mere om Star Wars Jedi: Fallen Order indenfor de næste par måneder

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-08

Respawn har netop udgivet Apex Legends, og det forventes nu også efter flere forvirrende udmeldinger, at endnu et Titanfall-projekt ankommer i løbet af året, men deres nok største projekt til dato hedder Star Wars Jedi: Fallen Order, og det har EA sagt også kommer senere på året.

Det er dog ganske mærkværdigt, når nu vi endnu ikke har set hverken eneste trailer eller ét billede fra spillet, men det siger EA snart vil ske. For nylig afholdte firmaet som bekendt et investormøde oven på afsløringen af firmaets finansresultater, og her blev det afsløret, at vi bør forvente mere information indenfor de næste par måneder.

EA's CFO Blake Jorgensen har sagt følgende:

"You'll start to see, in the next few months, glimpses of the Star Wars game. And I think you'll be blown away by what you see. We played 20-plus minutes of it last week, and it is exceptional in terms of its level of polished depth and living inside of the Star Wars world as a Jedi. I think people will be blown away by it."

Det vides endnu ikke om der er tale om en lineær oplevelse, eller noget mere åbent.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage