Det er ikke altid at rygter om Nintendo Direct-udsendelser holder stik, men i det her tilfælde viste rygterne at tale sandt. En insider påstod at en Direct ville løbe af stablen d. 13 februar, og dette er nu blevet bekræftet.
Nintendo har afsløret via deres hjemmeside, at en stor Direct-udsendelse vil blive udgivet i morgen d. 13 februar kl. 23:00 dansk tid.
Nintendo har desuden afsløret at udsendelsen er dedikeret til kommende Switch-udgivelser, deriblandt Fire Emblem: Three Houses.