Selvom Xbox Live Marketplace i de seneste måneder, er blevet en smule uoverskuelig og ejerne af maskinen, mener at der er langt mellem de gode arcade-oplevelser, så advarer Tadgh Kelly, en tidligere medarbejder hos Lionhead Studios og Climax, mod ideen med at udelukke spil, specielt på baggrund af deres medie-karakter og antallet af downloads. Faktisk mener han, at det kan blive et knæfald for hele servicen.
Kelly mener, at man skal lade Marketplace være så stor som overhovedet mulig, da den ikke har fysiske grænser som en almindelige butik, men at man i stedet bør rense op i selve interfacet, således det er lettere at finde rundt i spillene. Ifølge ham vil fjernelsen af spil med en karakter på under 65% være helt hen i vejret, og kun skabe endnu flere problemer.
Et af problemerne vil være, at firmaerne der udgiver Xbox Live Arcade-spil, vil blive mere aggressive i deres forsøg på at opnå gode karakterer, således de ikke ryger af tjenesten. Dette kan ske ved at lægge et pres på spiljournalisterne, ligesom man kan sætte en masse personer til at downloade trail-versionen, for at få det til at se ud som om, der faktisk er en reel interesse i spillet.
Et andet problem er, at ejerne af en Xbox 360 faktisk får mindre at vælge imellem, og at firmaerne muligvis også vil begynde at skabe spil, udelukkende bygget på hvad der allerede sælger, og dermed vil udvalget fremover blive endnu mindre. Der vil blive et større fokus på at lave den slags spil som allerede har vist sig at sælge.
Sidst men ikke mindst, så løser det ikke de generelle problemer med tjenesten som Kelly ser dem. Han efterspørger i stedet et mere gennemsigtigt interface, hvor brugerne selv kan bedømme spillene, og et der sagtens kan bruges på Pc, så det ikke er nødvendigt at gå på Xbox Live Marketplace, for at hente dem.
Samtidig foreslår han, at man bør kunne købe direkte med sit kreditkort, og ikke som det er nu, via en anden møntfod, man så først skal handle ind af.
Hvis du er interesseret, kan hele den engelske artikel læses her:
https://www.gamasutra.com/php-bin/news_index.php?story=18816