Wii Software har allerede bevist sig selv, specielt med det yderst charmerende Lost Winds, men nu er også en af de absolut bedste multiplayer titler på vej til Nintendos online service.
Udover den klassiske Battle Mode, hvor op til otte spillere kan sprænge hinanden i stykker på samme TV eller online, findes der to ekstra spilmuligheder. Den ene lader dig, ret originalt, redde Mii's på forskellige baner, mens den tredje fungerer som en introduktion til Bomberman universet og spillereglerne.
Hvornår spillet er klar til download i Europa, vides desværre endnu ikke.