Segas senest opdaterede kalender afslører at Sonic er tilbage på konsollerne op til julehandlen. Således skulle Sonic Unleashed være klar til udgivelse i november, men det er slet ikke alt hvad firmaet har at byde på.
Den 27. juni er Beijing Olympics klar, mens det den 22. august er Gas Powered Games rum eventyr Space Siege der står for skud. I september skulle Sonic igen være klar i håndholdt form i Biowares Sonic Chronicles, mens Yakuza 2 endeligt skulle finde vej til de europæiske spilhylder, kort tid efter.
Alpha Protocol, Madworld, Empire: Total War og Aliens: Colonial Marines skulle alle være klar i første kvartal af 2009.