Nolan Bushnells historie om hvordan han startede Atari og spilbranchen, for sidenhen at blive fyret og måtte se til hvordan hans tidligere firma gik nedom og hjem, er en af branchens mest interessante historier.
Det ser det også ud til at Leonardo DiCaprio synes, da han angiveligt har sagt ja tak til at spille med i filmatiseringen af historien, som lige nu går under det simple navn "Atari".
Om projektet nogensinde bliver til noget og hvordan det i sådanne tilfælde kommer til at udspille sig, er der endnu intet om, men en troværdig filmatisering af Bushnells historie, kunne være en af de mest spændene Hollywood produktioner i lang tid.