De første detaljer om Treyarchs femte kapitel i Call of Duty serien er lige blevet sluppet, og vigtigst er måske at spillet igen er flyttet til anden verdenskrig, og at der denne gang vil blive budt på muligheden for at spille fire spillere sammen i co-op, online.
Treyarch har gjort brug af den grafikteknologi som Infinity Ward udviklede til Call of Duty 4, og i forhold til Call of Duty 3, som de tidligere udviklede, har de haft et ekstra år til at arbejde på projektet, hvilket skulle garantere grafik i verdensklassen.
Spillet tager denne gang udgangspunkt i slaget om Stillehavet, med Japan som ærkefjenden. Derfor har man også pillet den kunstige intelligens fuldstændigt fra hinanden, og samlet den igen om de nye omgivelser, således at fjenderne taktisk benytter sig af deres muligheder. I stedet for at gemme sig og flanke sine modstandere, vil fjenderne her i stedet gemme sig i træer, snige sig gennem det høje græs og forsøge sig med dødelige selvmordsangreb.
Multiplayeren skulle byde på mere af det fantastiske erfaringspoints system fra Call of Duty 4, men denne gang skulle der også blive plads til fartøjer.
Nærmest selvfølgeligt skulle tonen være blevet endnu hårdere, og indholdet endnu tættere på de blodige krige fra virkelighedens verden.
Call of Duty 5 skulle udkommer til PC, Xbox 360, Playstation 3 og Wii, hvor sidstnævnte udvikles af et andet hold.
Billederne her er fra Call of Duty 4.