Motorstorm: Pacific Rift

Paul Hollywood giver nye detaljer
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-06-10

I et nyt interview Playstation Universe har ført med med Paul Hollwood, Creative Director for Evolution Studios, lover han at det kommende Motorstorm vil blive et markant forbedret spil i forhold til det første, ikke mindst på grund af mere varierede fartøjer, bedre kunstig intelligens og flere baner.

Paul siger:

"Vi startede helt forfra med meget af dette spil. Vi lærte en masse om Playstation 3 da vi udviklede det første spil. Denne gang kan vi bruge den viden til at få mere ud af hardwaren, og effektivisere vores arbejde. Det giver os muligheden for at lave mere intense omgivelser som i kommer til at se på øen, og det er virkeligt en verden væk fra Monunment Valley, som var hvor Motorstorm udspillede sig."

Paul fortsætter:

"Selvfølgelig er vi ikke interesserede i bare at have det samme spil i andre omgivelser, det ville være uretfærdigt over for folkene som køber spillet. Derfor er vi gået tilbage og givet alle aspekterne af det originale spil, et skub eller to i den rigtige retning. Vi har derfor større variation i fartøjerne, flere baner, bedre kunstig intelligens, en ny måde at spille på, bedre online muligheder - faktisk er alt blevet bedre."

Motorstorm: Pacific Rift står til udgivelse senere i år, og ser ud til at blive en af de største eksklusive titler for alle Playstation 3 ejere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage