Bethesda afslører 2019-planerne for Fallout 76 senere på måneden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-17

Fallout 76 må siges at være en af de største fiaskoer i løbet af de seneste par år, for selvom spillet angiveligvis har solgt adskillige millioner, så har den ene PR-fadæse fulgt den anden, og har gjort permanent skade på brandet.

Dog lader det til at Bethesda har i sinde at støtte op om spillet, og deres konkrete planer afsløres senere på måneden. Via et nyt indlæg på spillets hjemmeside forklarer de at der er to store initiativer i støbeskeen.

Først og fremmest ankommer PvP-delen Survival i marts måned, der giver aggressive spillere ekstra mulighed for at deltage i mere PvP-hæftige omgivelser. Derudover introducerer de snart "Wild Appalachia", som er en serie af ugentlige opdateringer, der byder på ny Quests, grej og meget mere.

Ifølge Bethesda følger den konkrete plan for disse to opdateringer, samt hele årets indhold senere på måneden.

"Our 2019 Roadmap, which we're currently looking to roll out later this month, will give you a broader look at what's coming to Fallout 76 with Wild Appalachia. Additionally, ahead of each Wild Appalachia update, we will share a more in-depth preview of the new content and features being introduced to the game the following week."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage