Team Ninja i problemer

Flere medarbejdere forlader skuden
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-06-16

Hvis rygterne ellers taler sandt, så er det ikke kun den lettere besynderlige spilproducer Tomonobu Itagaki der forlader Tecmo, men også store dele af Team Ninja-holdet. Ifølge amerikanske 1UP, så skulle mere end 12 personer ud over Itagaki være på vej væk fra firmaet - og som Itagaki, sagsøger de Tecmo for en ikke-betalte bonus i forbindelse med færdiggørelsen af Dead or Alive 4.

Dette har naturligvis skabt en del bekymring omkring både Dead or Alive- og Ninja Gaiden-seriernes fremtid, men for at slukke branden, før den overhovedet er kommet i gang, sagde en talsmand fra Temco forleden følgende:

"Tecmo vil gerne forsikre de loyale fans om at Team Ninja, holdet bag de succesfulde og anmelderoste Ninja Gaiden- og Dead or Alive-spil, er intakt og at der allerede arbejdes på flere nye projekter fra holdets side."

Om det så overhovedet kan lade sig gøre at kalde et hold intakt, hvis den ledende producer og måske halvdelen af det faste hold, har forladt firmaet, er en helt anden snak.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage