Det er ikke overraskende at rygtestormen i den grad er tiltagende, da E3 messen står for døren. I dag er det Microsoft rygternes tur, og hvor vi allerede har skrevet om et potentielt Forza 3, kan vi fortælle at det også rygtedes at de knapt så fjerne slægtninge til Wii'ens små personligheder, de såkaldte Mii's, måske er på vej til Xbox 360.
Navnet skulle være Avatars, men ligesom på Wii skulle deres funktion være at give lidt mere personlighed til dig og din vennekreds i den virtuelle verden.
Forvent en bekræftelse af rygtet på årets E3 messe.