Det ser endelig ud til at udviklingen af Little Big Planet er ved at være ved vejs ende, og måske derfor lod frontmanden for Media Molecule, holdet bag spillet, sig interviewe i en podcast for nylig, hvori nye detaljer om spillet blev afsløret.
Først og fremmest fortælles der endegyldigt, at der vil være en underbyggende historie, hvis man vælger at tage på eventyr selv. Selv beskriver Healey historien som "...enormt løs, men utroligt sjov på bestemte tidspunkter".
Healey kan også fortælle hvordan Playstation Eye vil blive implementeret i spillet, og fortæller hvordan man vil kunne scanne sig selv ind i spillet, hvis man har lyst til at bruge sit eget portræt som baggrund eksempeltvist.
Når det kommer til det at give brugerne fri hænder i opbygningen af deres egne baner, vil der selvfølgeligt altid være nogen der vil forsøge at overskride grænserne for hvad der er passende, og derfor bliver det muligt at sende billeder af baner til en indbygget service, som så vil tage stilling til om de skal udelukkes.
Sidst, men ikke mindst, lover Healey at det vil blive muligt at købe Sackboy bamser i virkeligheden, og siger at de skulle blive sat til salg snarest muligt.
Den resterende ventetid på Little Big Planet har aldrig føltes så lang før, og skulle i læse det her Sony, sender i bare Sackboysne så snart i har fået dem ind.