Gears of War 2

Balance og motorsavskampe
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-06-23

I et nyt interview med Gamepro afslører Cliff "kald mig ikke Cliffy B" Bleszinski et par nye detaljer omkring det kommende Gears of War 2, som han og resten af teamet er travlt i gang med lige nu.

Det skulle nu være bekræftet en gang for alle, at store dele af verdenen vil kunne skydes i smadder, men hvor meget det rent faktisk vil kunne bruges som en del af strategien, vil Cliff endnu ikke udtale sig om.

Det bliver også bekræftet at Gears 2 ikke vil byde på muligheden for at fifle med sine våben og figurer, ligesom eksempeltvist Call of Duty 4 lod spilleren gøre efter hver kamp. Med andre ord lyder det ikke til at vi skal forvente os et erfaringspoints system.

Sidst snakkes der om multiplayeren, der nu udvides med fem mod fem kampe, samt et langt mere balanceret gameplay. Essentielt er det at den der er vært for kampen nu ikke har klare fordele mere, og den fuldstændige tilfældighed i brugen af motorsav, nu skulle være elimineret ved deciderede motorsavskampe.

Det ville nok ikke være helt forkert at sige at der befinder sig et par Gears of War fans på redaktionen, og med denne nyhed om at der er taget fat i nogle af de værste multiplayer problemer, lyder afsnit to kun endnu mere lovende.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage