Ny varemærkedisputs kan forsinke The Elder Scrolls VI-udviklingen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-25

Under sidste års E3 gav Bethesda os to glimt af to projekter som der kommer til at gå noget tid før vi kommer til at se. Først viste de Starfield, som står til at blive det næste store projekt for Bethesda Game Studios, og det efterfølges af The Elder Scrolls VI.

Der kommer altså til at gå lang tid før vi ser mere til det næste Elder Scrolls, men åbenbart kan en ny disputs om et varemære forsinke udviklingen yderligere.

Som GameRant skriver så har Bethesda forsøgt at købe varemærket "Redfall" siden september sidste år, og dette er angiveligvis til det næste Elder Scrolls.

Men åbenbart har forlaget BookBreeze udfordret varemærkeansøgningen, da de mener at det vil skabe forvirring i forhold til bogserien af samme navn af forfatter Jay J. Falconer. Han har tidligere forsøgt at kontakte Bethesda, men de har angiveligvis ikke svaret.

"My lawyers made attempts to contact gaming company to work out a simple licensing deal for them to use my Redfall name. They ignored me every time. Shame. Left me no choice. All could have been avoided. Just call my attorneys back," siger Falconer via Twitter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage