Afsløres Pokémon Switch allerede i denne uge?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-25

For nylig fremviste Nintendo en række spændende Switch-titler i en tætpakket Direct-udsendelse, men denne bød ikke på nogen konkret afsløring af det enigmatiske Pokémon Switch, som forventes at udkomme til efteråret.

Dog lader det til at denne afsløring vil komme snart, faktisk så tidligt som denne uge. NintendoSoup har konfereret med en række insidere, deriblandt @muguwus, der lækkede detaljerne fra den nylige Direct, og de er kommet frem til at afsløringen kommer "snart".

Derfra er de så begyndt at spekulere om ikke den officielle Pokémon Day er den ideelle mulighed, for her forventes det at Pokémon Company løfter sløret for den ottende generation af Pokémon.

Pokémon Day er i overmorgen onsdag d. 27 februar, som er dagen hvor Red/Green (Red/Blue herhjemme) udkom.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage