Indtægt fra Fortnite faldt 48% imellem december og januar

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-26

Fortnite er stadig verdens største spil, og i en længere periode domineret branchen fuldstændig. Dog har kurven ikke været på samme kometkurs som i starten, og spillet er begyndt at vise små træthedstegn, men nu har vi vores første store indikation om at luften måske er ved at gå af ballonen.

SuperData har udgivet deres store rapport fra januar måned, og her fremgår det at mellem december og januar der faldt indtægten Epix Games trak ud af Fortnite med hele 48%.

Den samlede omsætning for branchen faldt desuden en smule, faktisk 6% på det digitale marked, og det skyldes mest af alt et fald på PC-markedet på 29%.

Spillet har dog bevaret en andenplads på SuperDatas liste over de mest indbringende digitale spil på markedet efter FIFA 19.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage