Halo Infinite blev kun kortvarigt vist frem under sidste års E3-messe, og forventes nu først at ankomme sammen med den næste Xbox. Alligevel lader spillet til at være en del mere ambitiøst end sine forgængere, og en ny rapport siger at der kommer til at være en del elementer serien ikke har set før.
Thurott kan rapportere at de har snakket med en række folk bag spillet, og de kan fortælle at spillet vil gå i samme retning som God of War, og tilbyde en lidt dybere oplevelse i denne omgang.
Det betyder blandt andet RPG-elementer (som tidligere har været diskuteret i andre rapporter), men også at spilleren selv har en indflydelse på historien via en række skelsættende og mindre skelsættende valg.
Skulle det vise sig at være rigtigt, hvad synes du så om retningen?