Den amerikanske handelskomission vil afholde workshop om Loot Boxes

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-27

Loot Boxes er hurtigt gået hen og er blevet blandt de mest kontroversielle tiltag i moderne spilhistorie, og selvom mange har kritiseret dem så eksisterer de stadig i helt nye spil som Trials Rising. Dog ønsker komissioner verden over stadig at finde ud af hvordan de skal takle dem.

Derfor skriver Variety nu, at den amerikanske handelskomission, FTC, har planer om at afholde en offentlig workshop om Loot Boxes, hvor de håber at både repræsentanter fra spilbranchen samt helt almindelige forbrugere kan komme sammen og snakke om emnet.

FTC Chairman Joseph Simmons har skrevet et åbent brev til Senator Maggie Hassan, hvor han bekræfter at planer om at afholde en sådan workshop er undervejs, men han afslår samtidig at de er ved at undersøge nye juridiske tiltag, der skal regulere salget af disse.

"We are currently planning a public workshop on loot boxes for later this year as one non-law enforcement option. A workshop could provide a forum for stakeholders representing wide-ranging perspectives, including consumer advocacy organizations, parent groups, and industry members. It also could help elicit information to guide subsequent consumer outreach, which could include a consumer alert."

Det lader til at USA fortsat ikke ønsker at slutte sig til Belgien og Holland, der aktivt regulerer Loot Boxes.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage