Red Dead Online genererer signifikant færre penge end GTA Online

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-02-28

Red Dead Redemption 2 endte med at sælge fortrinligt, og det skulle det også eftersom Rockstar efterhånden har ret høje forventninger til sig selv efter Grand Theft Auto V er blevet det mest profitable underholdningsprodukt nogensinde. Det kommer desuden også fra den aktivitet der kommer fra GTA Online, og her har Red Dead Online ikke helt kunne følge med.

SuperData har afsløret en ny rapport, hvor de kigger nærmere på omsætning på tværs af hele det digitale spilmarked.

Her fortæller de at godt nok er Red Dead Online stadig i beta, men det er en del af et helt nyt Rockstar-spil, og alligevel tjener denne multiplayer-suite bare en femtedel af hvad GTA Online genererer i dag, et spil som er over fem år gammelt.

SuperData noterer dog at Red Dead Online-populationen vil vokse med tiden som spillerne får gjort den lange singleplayer-del færdig og at flere features tilføjes. Tror du også på det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage